Studiekreds

Studiekreds-konceptet er en månedsopdelt studiekreds med både teori, praksis og socialt netværkeri.

  • Alle kan deltage - år efter år - vi bruger hinanden til at bygge op og bygge på. 
  • Som udgangspunkt, så afholder vi hver den 25. i måneden et studiekreds-arrangement.
  • Studiekredsen er gratis og åben for alle.

Vi anbefaler så mange som muligt at tage et PDC-certifikatkursus

Udgangspunkt i Permakultur Design Certifikat (PDC) emnekrav

  • Studiekredsen er et dynamisk og lokalt koncept. Udgangspunktet emnemæssigt er PDC certifikat-pensum som beskrevet af Permakultur Danmark. Vi forsøger løbende at lave ressourcer til alle elementerne i PDC certifikat-pensum og (om muligt) at tage udgangspunkt i emnerne, når vi har studiekredsarrangementer. 

PDC-emner (fra Permakultur Danmarks hjemmeside)

  • Begrebsafklaring: økologi, bæredygtighed, permakultur
  • Permakultur Etik
  • Permakulturprincipper. Zoner, sektorer, m.m.
  • At læse et landskab, Keylines, m.m.
  • Træers energi udvekslinger
  • Bæredygtige systemer
  • Formgivning, Naturens Mønstre
  • Klima og Energi, Luft- og Energistrømme, Mikroklima
  • Vedvarende og fornyelige energikilder, energibesparende teknikker
  • Jord, Mulddannelse
  • Næringsstofkredsløb
  • Kompostering & komposttoiletter
  • Planter
  • Etablering af mikroklimaer til plantedyrkning
  • Plantedyrkning og -systemer
  • Vand, Vand i landskabet, Det levende vand, Vandkredsløbet
  • Spildevandsrensning
  • Vandplantesystemer og aquakultur
  • Affald og Affaldshåndtering, Genbrug
  • Kredsløbshuset
  • Indeklima, vedvarende energi
  • Materialer, Byggeri, Bystrukturer
  • Byøkologi
  • Organisation: Permakulturens 5te Element
  • Basisdemokratiske beslutningsprocesser, Lokal beboerorganisering
  • Økonomi og grønne penge, LETS
  • Social permakultur, Zone 00
  • Bioregioner, Fødevarer og land-by netværk
  • Permakultur, nationalt og internationalt
  • Kriterier for diplom
  • Designopgave

De 30% af pensum, som ikke er fastlagt efter internationale aftaler, relaterer sig til de konkrete bygge- og dyrkningsteknikker, m.m., som selvfølgelig må veksle efter de konkrete forhold i forskellige lande og regioner.

Permakultur Design Kursus: Hovedpensum version 1.

Emnerne angivet i kapitlet ovenfor er en del af PDC-hovedpensum. Vi forsøger at lave ressourcer og studiekredsemner efter både emnelisten ovenfor og PDC-hovedemnerne.
Hovedpensum version 1.1 i fuld tekst kan læses på Permakultur Danmarks hjemmeside (vi har undladt noget tekst i denne emne-fokuserede oversigt).

Hovedpensum er udarbejdet af Uddannelsesudvalget under Permakultur Danmark på baggrund af den engelske pensumbeskrivelse. Den engelske udgave er udarbejdet af ´Education Working Group´, en gruppe af frivillige medlemmer af ´The Permaculture Association´.

Bogen ’Permaculture: A Designers’ Manual’ af Bill Mollison er basis for PDC pensummet. Hovedpensum bygger på denne bog og udvider derudover omfanget til også at forholde sig til danske forhold og til at reflektere over udviklingen inden for permakulturområdet siden bogen blev udgivet.

Frivillige (men anbefalede) emner er angivet i kursiv.

Ved kursets afslutning skal de studerende have viden om:

1. Kontekst

  • Permakulturens ’hovedessens’: ”Det eneste etisk forsvarlige at gøre er at tage ansvar for vores eget og vores børns liv.” – Bill Mollison.
  • Hvad er permakultur?
  • Permakultur som en tilgang til design af systemer, der dækker menneskelige behov.

Mange undervisere inkluderer også:

  • En kort oversigt over permakulturens historie.
  • Andre levende væsener end mennesket

2. Etik

  • Omsorg for Jorden
  • Omsorg for mennesker
  • En ligelig adgang til og fordeling af ressourcer.

Se Permaculture: A Designers’ Manual for en mere udførlig definition af de tre etikker.
Permakulturundervisere indvilliger grundlæggende i at undervise i permakultur i respekt for de etiske værdier.

Mange undervisere:

  • udforsker forskellige fortolkninger af etikkerne og deres gennemførelse i praksis.
  • starter med at spørge de studerende, hvorfor de deltager i kurset.

3. Principper

Principperne nedenfor står som de også står i Mollison’s Designers’ Manual. Andre formuleringer er dog også acceptable.

3.1 Holdningsmæssige principper:

  • Samarbejd med naturen i stedet for at modarbejde den.
  • Problemet er løsningen (gør passiver til aktiver).
  • Lav den mindst mulige forandring for at opnå den størst mulige effekt.

Mange undervisere inkluderer også:

  • Et systems udbytte er i teorien ubegrænset
  • Start fra din bagdør og arbejd dig udad
  • Alle organismer dyrker miljøet omkring sig (everything gardens)

3.2 Økologiske principper:

  • Cirkulering af energi, næring og ressourcer
  • Succession
  • Kanteffekter
  • Mikroklimaer
  • Ethvert element udfører flere funktioner
  • Enhver vigtig funktion understøttes af mange elementer

Mange undervisere inkluderer også:

  • Samarbejde i stedet for konkurrence. Hvordan hænger det sammen med det faktum, at der i naturen både findes konkurrence og samarbejde?
  • Nicher – hvordan man udnytter dem
  • Gør brug af stabling både i rum og tid for at øge udbyttet.
  • Værdsæt diversitet: inkluder sammenplantninger (’guilds’)
  • Effektiv energiplanlægning, fx:
    • zoner
    • sektorer
    • højdeforskelle
  • Placer de forskellige designelementer, så du maksimerer de relationer, der er imellem dem.
  • Værdsæt biologiske ressourcer.
  • Udbyttet er i teorien ubegrænset.

3.3 Når der undervises i principperne bør det nævnes, at der er bidrag fra mange andre kilder også.

Du kan vælge at gå i dybden med dem også.

  • Holmgrens principper
  • Whitefields principper

3.4 Permakulturdesign kan ses fra mange forskellige perspektiver, fx:

  • Omsorg for mennesker
  • Forvaltning af energi
  • Landskabsdesign
  • Mønsterforståelse
  • Fysisk
  • Mentalt
  • Adfærdsmæssigt
  • Naturmæssigt
  • Designmæssigt fra mønster til detalje

4. Design

4.1 Proces-værktøjer:

Fx SADIM, OBREDIMET, Looby´s designweb m.fl.

4.2. Færdigheder, værktøjer og metoder:

  • Observation
  • Mønstre
  • Forskning
  • Interview
  • Undersøgelse
  • Kort og kortlægning
  • Væsentligste planlægningsværktøjer:
    • Zoner, sektorer og energier i landskabet
    • Læsning af landskabet
    • Relativ placering
    • Input/output analyse
    • Klima og mikroklima
  • Andre analyseværktøjer, fx:
    • identifikation af funktioner og elementer
    • SMART mål
    • SWOC
    • placering
    • design udfra begrænsende faktorer
    • proces flows)

Mange undervisere inkluderer også:

  • Højdekurveanalyser: A-frame og Bunyip
  • Planter, dyr, strukturer, værktøjer/teknologier, events (PASTE)
  • Kortlægningsværktøjer:
    • Basiskort
    • Praktiske opmålingsteknikker i felten
    • Digitale kortlægningsteknikker
  • Plus, Minus, Interesting (PMI) evalueringsværktøj
  • Fredning og interventionshierarkier
  • Yeomans ’scale of permanence’
  • McHarg’s eksklusionsmetode
  • Begrænsende faktorer og ressourceudnyttelseshierarkier
  • Tilfældig sammenstilling (random assembly)
  • Data-overlay
  • Samskabende beslutningsprocesser
  • Wild design
  • Kortlægning af skygger
  • Erosionsspiraler og entropi
  • Interventionskaskader
  • 6 farvede tænke-hatte

4.3 Design praksis

En række muligheder for at udvikle og praktisere designfærdigheder gennem kurset, hvilket skal lede til:

  • Den endelige design øvelse, der skal være både bæredygtig og produktiv (denne øvelse kan både være individuel og/eller en gruppeøvelse)
  • Gruppearbejdsfærdigheder, fx:
    • Planlægning og fordeling af opgaver og tid
    • Beslutningsprocesser i grupper (fx sociokrati)
    • Kommunikations- og konklikthåndtering
    • Anvendelse af permakulturprincipper og etikker i grupper

4.4. Design præsentation

  • De studerende skal minimum have haft mulighed for at se ét gennemført design af diplomstandard.
  • Deling og evaluering af designarbejde. Designet kan enten være en individuel eller en gruppepræsentation; gerne kreative præsentationer.
  • Præsentationsmetoder – færdigheder, gode råd og tips.
  • Hvordan man giver og modtager feedback (hvis de studerende skal give hinanden feedback).

4.5 Fejring

5. Temaer

5.1 Jord

Følgende emner skal dækkes:

  • Fødekæderne i jorden: makro- og mikroorganismer og deres relationer
  • Gravning/pløjning: for & imod
  • Kompostering
  • Jorddække – hvorfor og hvordan
  • Jordprøver og -analyser: typer, teksturer, pH. Simple løsninger.
  • Mycorrhiza og bakterier
  • Frugtbarhed i jorden
  • Erosion – en naturlig proces: plus og minus
  • Indikatorplanter og dynamiske akkumulatorer

5.2 Vand

Mindst 4 af de følgende emner skal dækkes i detaljer, og alle skal nævnes:

  • Tilgængelighed af vand
  • Den hydrologiske cyklus
  • Regnvandsopsamling
  • Bevar vandet på området (fx jord, swales, højdekurveplanlægning etc.) Forskelle på tørre og tempererede områder.
  • Dræning
  • Anvendelse af vand i husholdningen og på jobbet. Vandbesparelser i husholdningen.
  • Akvakultur
  • Vand som energibatteri (opbevaring af energi)

5.3 Planter/træer

Mindst 5 af de følgende emner skal dækkes i detaljer, og alle skal nævnes:

  • Træ-arter, hjemmehørende og eksotiske, og deres anvendelse
  • Træers energiudvekslinger
  • Skovhavedyrkning
  • Skovlandbrug
  • Læhegn og levende hegn
  • Beplantning langs vandløb
  • Forvaltning af afgræsning; holistic management
  • Plantesamfund/indikatorplanter
  • Frugtplantager
  • Bæredygtig skovdrift
  • Guilds og andre måder at se på plantesamarbejder

5.4 Dyrk din egen mad

Mindst 4 af de følgende emner skal dækkes i detaljer, og alle skal nævnes:

  • Polykulturer – hvorfor og hvordan
  • Permakultur og økologiske haver
  • Etablering af bede
  • Sæsonplanlægning
  • Konservering af maden
  • Strategier for større arealer
  • Design af et diverst landbrug
  • Hügelkultur og Sepp Holzers arbejde
  • Husdyr i systemet

5.5 Bygningerne

Mindst 3 af de følgende emner skal dækkes i detaljer, og alle skal nævnes:

  • Økologiske bygninger og strukturer, fx:
    • lokale materialer
    • U-værdier
    • termisk masse
  • Bygningsrenovering
  • Bygningerne og hjemmet
  • A Pattern Language & the Timeless Way of Building (Christopher Alexander)
  • Energiforvaltning
  • Urban Permakultur
  • Transport prioriteringer
  • Vedvarende energikilder og -ledelse
  • Energiplanlægning i en urban kontekst (zoner, sektorer etc.)
  • Planlægningsprocessen

5.6 Ressourceforbrug:

  • Økologisk aftryk
  • Ressourcevalg
  • Vurdering af dine egne ressourcer
  • Fremtidig læring: Hvor kan du styrke dine egne designevner?

5.7 Sociale systemer/kontekster:

Mindst 5 af de følgende emner skal dækkes i detaljer, og alle skal nævnes:

  • Zone 00: Personlig modstandskraft, fx:
    • ikke-voldelig kommunikation
    • ”The Work that Reconnects”
    • sund diæt
    • urtemedicin
    • konflikthåndtering
  • Vigtigheden af et aktivt og integreret lokalsamfund (4-generationsmodellen, omstillingsbyer etc.)
  • Sundhed og trivsel
  • Finansiering og økonomi (fx reel værdi, penge og alternativer)
  • Ejerskab til jord og fællesskaber.
  • Kultur og uddannelse (inkl. læring fra naturen)
  • Kommunikationsevner
  • Beslutningsprocesser (fx konsensus) og Sociokrati
  • (Holistisk) Målsætning

5.8 Besøg på steder, der eksemplificerer permakulturprincipperne

6. Næste skridt og yderligere information

  • Introduktion til Permakulturforeningen og hvordan man bliver medlem
  • Diplom i Permakultur Design
  • Etablering af lokale grupper eller kontakt med eksisterende
  • Yderligere læringsmål
  • Identificering af allierede samarbejdspartnere
  • Etablering af arbejds- og læringsgrupper – næste skridt på permakulturvejen
  • Netværk i Danmark, LAND, netværk i Norden/Europa/globalt.

Se Holmgren: Permaculture Principles / Pathways Beyond Sustainability for yderligere forklaring af emnerne.

7. Feedback

  • Kursusdeltagerne skal have mulighed for at give kursusfeedback til underviserne.